Menu Close
Close

Hvad er Snapchat?

Formatet bag snapchat

Snapchat er meget grafisk og interaktivt medie, da annonceringsplatformen i den grad lægger op til sjove, flotte og fængende annoncer i story-format. Gennem Snapchat annoncering kommunikeres der meget gennem godt content i form af video og speak. Det er derfor i den grad vigtigt, hvis man vil have succes på Snapchat at have noget godt og gennemarbejdet content der skiller sig ud fra mængden.

 

Det er ikke så lang tid siden at Snapchat annoncerede et nyt og spændende annonceformat kaldet Augmented Reality. Augmented Reality er en smart og innovativ måde hvor du kan prøve et produkt, hjemme fra din lejlighed, på arbejdet, eller mens du er ude og gå en tur. Augmented Reality, gør det nemlig muligt for brugeren at se og prøve et produkt virtuelt gennem Snapchats platform. Et godt eksempel ville være at prøve et par solbriller, så du kan se hvordan de passer på dit ansigt for at se om de er noget for dig. Denne type annoncering er ikke set før, og er noget mange større brands benytter sig af på nuværende tidspunkt. Augmented Reality er derfor en spændende ny måde at annoncere sine produkter på med endeløse muligheder og potentiale.

Fordelene ved Snapchat

Når man sammenligner Snapchat med Facebook/Instagram og Google Ads, som man primært hører om når man snakker om digital markedsføring, så er disse platforme domineret af kraftigt stigende CPM og CPC-priser. Hvilket gør det meget svære for nystartede og mindre virksomheder at konkurrere på disse platforme, da det ofte kræver nogle store klikbudgetter for overhovedet at få et ben til jorden i en svær kamp. Derfor er snapchat et ekstra interessant medie, da du få mange flere eksponeringer af dine annoncer for langt mindre penge. Derfor kan du med fordel ofte overveje at skifte de 2 mastodonter ud med snapchat annoncering, da Snapchat på nuværende tidspunkt slet ikke er et kapitel de fleste virksomheder har taget hul på. Du kan som virksomhedsejer derfor tage en velovervejet og klog beslutning ved at teste dette medie af. Ud fra de primære indekstal, vil du med garanti kunne se en markant stigning i trafik til lavere CPM-priser.

Få en analyse af dit potentiale med Snapchat Marketing

Helena

Snapchat specialist

Hvordan annoncerer man på Snapchat?

Snapchat giver dig smæk for skillingen

Snapchat er et godt alternativ eller supplement til dig der vil have mest muligt ud af dine annoncekroner, hvis man benchmarker mod de stigende priser på de 2 mest populære annonceringsplatforme lige pt: Facebook/Instagram og Google Ads.

Snapchat har ca. 240 millioner aktive brugere, og har alene i Danmark ca. 2,2 millioner brugere. Derfor er Snapchat en fremragende og effektiv annonceringsplatform til stort set alle målgrupper, men især den yngre del af befolkningen. Herunder kan du se oversigt over hvor mange mennesker, der er aktive på Snapchat i følgende demografi:

15-25 år: 71%

26-35: år 54%

36-45 år: 30%

46-55 år: 22%

56+ år: 10%

Så hvis du som virksomhed ønsker at få mest ud af Snapchats potentiale, hvor indekstal som lavere CPM priser og høje eksponeringsrater er i højsædet, så er snapchat en exceptionel platform til disse formål.

Muligheder for segmentering/målgrupper på Snapchat

Som tidligere beskrevet, så er Snapchats primære målgruppe domineret af målgruppen af mænd og kvinder mellem 15-35 år. At Snapchat som medie er overfyldt af denne målgruppe, gør det ikke mindre interessant at overveje Snapchat som supplement til ens marketingplan. Målgruppen af mænd og kvinder i alderen 15-35 år, er generelt også forholdsvis illoyale over for brands, hvilket gør det nemmere som nystartet at sælge via et begrænset markedsføringsbudget. Ud af de 2,2 millioner brugere på Snapchat i Danmark, så består 55% af dem af kvinder og 45% af dem af mænd. Den næsten lige fordeling af mænd og kvinder, gør at Snapchat som annonceringsplatform er relevant for både brands som henvender sig til unisex, mænd eller kvinder.

Det er igennem Snapchat muligt at ramme et hav af forskellige målgrupper ud fra en masse forskellige metrics. Nogle af de mest normale er målretning ud fra:

·   Demografi (alder og køn)

·   Geografi (hvilke lande, byer og områder du ønsker at annoncere)

·   Interesse og adfærd (hvilke ting den specifikke bruger interesserer sig for og søger efter)

·   Målgrupper baseret på tidligere interaktion (henvend dig til folk der tidligere har set din brand, annonce, besøgt din side eller app).

·   Lookalike-målgrupper (lav målgrupper på brugere der minder om folk der tidligere har købt, interageret med jeres indhold, besøgt jeres side osv.).

·   En kombination af det hele (lav knivskarpe målgrupper via kombinering af alle overstående målretningsmetrics).

 

Hvad ønsker du at få ud af din snapchat annoncering?

Snapchat beder dig som så mange andre annonceringsplatforme at tage stilling til hvad du ønsker at opnå med din annoncering. Dette er vidt forskelligt fra virksomhed til virksomhed, og hvad du udbyder af service eller produkter, om du ønsker at skabe brand-awareness, trafik til din hjemmeside, eller konverteringer i form af køb, leads eller andre henvendelser. Snapchat tilbyder en række forskellige annonceformater, som gør det muligt at skabe den perfekte visuelle og interaktive oplevelse af din annonce. Snapchat leverer f.eks. følgende annoncetyper:

Commercials: perfekt redskab til branding og awareness. Annoncetypen kan være op til 3 minutter lang, og kan først skippes efter de første 6 sekunder.

Collection ads: består af en række slides som kan bestå af produkter eller services. Brugeren kan derfor nemt slide gennem ens produktsortment.

Dynamic ads: fremvis produkter fra dit produktkatalog, som altid viser præcis og opdateret data fra din hjemmeside. Annoncetypen synkroniserer altid automatisk data fra din produkter via din Snapchat Pixel. Oplagt annonceformat til blandt andet retargeting/remarketing til folk der tidligere har interageret med din virksomhed.

Filters: interagér med brugeren via en annonce der gør det muligt at lade brugeren benytte filtre som de kan benytte direkte i deres billeder og videoer, som de kan sende til deres venner eller poste eller i deres story.

Marketing hos Outsource er både for dig, der ønsker at komme i gang med markedsføring gennem , og for dig, der allerede nu arbejder fokuseret på platformen. Oplev hvordan værdien af din nuværende kundebase både øges og ekspanderes i en rivende fart

Vi udarbejder en skarp snapchat-strategi, som er tilpasset din virksomhed.

Det siger kunderne

4,8
4.8/5

Baseret på 100+ Trustpilot anmeldelser

Dette website bruger cookies, for at give dig den bedste brugeroplevelse.