Google Ads
Hver gang du ser en reklame for en virksomhed, som ligger i top-3 på Google, er der tale om betalt annoncering. Google Ads er en her og nu løsning, hvor du kan betale dig til at ligge nummer 1 på et specifikt søgeord. Det er en god måde at være synlig, når en kunde søger efter et specifikt produkt. Man kan annoncere på søgeord, bannerreklamer, YouTube, app kampagner og shopping.
Du betaler pr. klik på dine annoncer, hvilket også betyder, at du ikke bruger nogle penge, hvis folk ikke er interesseret i dit produkt. Med andre ord, kan du lave en annonce og søsætte den, og i nogle tilfælde skabe resultater samme dag. Det gør, at du nogle gange vil høre folk sige, at annoncering på Google er den mest effektive metode til at lave online annoncering.
Kort sagt:
- Google Ads er en kortsigtet strategi, hvor du annoncerer til kunder, der allerede søger efter de produkter, du sælger.
- Google Ads sikrer at du er til stede til sidst i kunders købsrejse lige før de foretager et køb.
SEO
SEO står for søgemaskineoptimering. Kort sagt vil det sige, at du optimerer din hjemmeside således, at søgemaskiner – som Google – kan læse din side og opfylde brugernes ønske om information af høj kvalitet. Du arbejder altså på at få din hjemmeside op Googles første side på specifikke søgeord. SEO er en langsigtet løsning, hvor man har en masse forarbejde. Du skal typisk lave større analyser, hvor du planlægger content i form af eksempelvis blogopslag på længere sigt.
Fordelen med SEO er, at du kan komme i toppen af de organiske søgninger, hvor det er dig kunden ser som den første, når de søger efter noget relateret til dig. Du vil altså blive vist før dine konkurrenter.
Hvis din SEO-specialist er dygtig, kan han/hun også hjælpe med at din optimere din hjemmeside. Eksempelvis kan specialisten arbejde med at gøre hjemmesidens load hastighed hurtigere, hvilket ofte resultere i at flere besøgende bliver på din hjemmeside.
Når det kommer til SEO, skal du skal være tålmodig. Når andre løsninger skaber resultater på et par dage, tager SEO minimum 3-6 måneder. Men når det er oppe og køre, vil den organiske trafik du får ind, være hele ventetiden værd. Modsat Google Ads, koster det dig ingenting når folk klikker ind på din side organisk. Derfor vil organiske top placeringer også være mere værdiskabende på længere sigt.
Kort sagt:
- SEO er en langsigtet strategi, hvor der arbejdes med din placering i de organiske søgninger på Google.
- SEO sikrer at du på sigt kan få mere organisk trafik fra Google, og derved få flere potentielle kunder ind på dit website.
SoMe-annoncering
Annoncering på sociale medier, populært kaldet SoMe, giver dig mulighed for at nå ud til folk baseret på placering, alder, køn, interesser, jobtitel, kommende livsbegivenheder m.m. med regelmæssige opdateringer om, hvor godt dine annoncer klarer sig. Typisk foregår annonceringen på Facebook og Instagram, men vi har også kunder, der annoncerer på Snapchat, LinkedIn og Pinterest.
Annoncering på sociale medier giver dig mulighed for at skræddersy dine kampagner til dine specifikke mål, så du kommer bredt ud til dine ønskede målgrupper. Dette kaldes push-markedsføring, og det kan ses som en mere langsigtet strategi, da der her arbejdes med brandingen af og kendskabet til din virksomhed.
En anden del af annonceringen på sociale medier er muligheden for at lave retargeting. Her kan man lave annoncer til folk, som eksempelvis har tilføjet til kurv uden at købe. Dermed kan du med annoncering ramme lige præcis dem, der har været tættest på at fuldføre et køb uden at gøre det.
Kort sagt:
- Annoncering på Facebook er en blanding af en kort- og langsigtet strategi, hvor du både annoncerer til folk, der er bekendt med dit produkt, og folk der ikke er.
- Annoncering på Facebook sikrer at du hele tiden får udbredt kendskab til dit produkt, og du derved øger din potentielle kundebase.
Omnichannel marketing
Hvad så hvis man bruger de forskellige kanaler på samme tid? En omnichannel strategi vil sige at man kombinerer de forskellige kanaler. På denne måde giver man kunden en sammenhængende oplevelse af sit brand på tværs af kanaler.
Inde hos Outsource har vi personligt oplevet, at denne løsning giver de bedste resultater for vores kunder. Ved at kombinere de forskellige kanaler vil man være synlig flere forskellige steder på en gang og ramme kunderne flere forskellige steder i deres købsproces. Her kommer man ud til kunderne med det samme via Facebook og Google Ads, og på lang sigt kommer man også til at rangere organisk med SEO. Man er altså dækket ind både på den korte og den lange bane.